Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Nord logo

Maritime Career Day 2023 - Virksomhedstilmelding

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Torsdag d. 21. september 2023 kl. 08:30 til 15:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 30. august 2023 kl. 23:55

Sted

Egen virksomhed Egen virksomhed

Maritime Career Day 2023 - Virksomhedstilmelding

Vis lignende arrangementer


Vær med til at åbne de unges øjne for den maritime branche

 
Hvorfor
 
Brande og synliggøre uddannelses-, job- og karrieremuligheder i den maritime branche er et af Maritime Network Frederikshavns vigtigste strategiske fokuspunkter. De seneste år har vi desværre været nødsaget til at aflyse Maritime Career Day bl.a. på grund af corona, men nu tager vi stafetten op igen og sætter fokus på tiltrækning af fremtidens arbejdskraft.
 
Hvem
 
Vi får besøg af 400 elever fra 9. og 10. klasse fra Frederikshavn Kommunes folke-, privat- og efterskoler samt udvalgte maritime efterskoler i Danmark. For eleverne består dagen af to virksomhedsbesøg, et uddannelsesløb og det virtuelle maritime spil Seven Seas.
 
Hvad
 
Som deltagende virksomhed får I derfor nu mulighed for at åbne dørene og vise de jobfunktioner, produkter og muligheder, I tilbyder. Det er en oplagt chance til at fortælle, hvad I lægger vægt på hos jeres medarbejdere, og hvorfor I er et godt sted at være. I har også mulighed for at inddrage lærlinge/elever som rollemodeller - vi har erfaring for at ung-til-ung kommunikation virker rigtig godt. Det er en rigtig god idé at engagere eleverne med hands-on opgaver. Derfor afholder vi et Kick-off møde torsdag den 31. august kl. 15.00 - 16.30, hvor I kan få inspiration til hands-on opgaver. Tilmelding til dette møde følger på et senere tidspunkt.
 
Som deltagende virksomhed siger I ja til 4 x virksomhedsbesøg á 1 times varighed, hhv. 2 besøg om formiddagen og 2 besøg om eftermiddagen.
 
Eleverne kommer i hold af max. 15 personer, og hvert hold har en voksen guide med.
 
På dagen cykler eleverne rundt mellem de forskellige aktiviteter, og dertil er der brug for cykelguides. Din virksomhed kan derfor også bidrage til arrangementet ved at byde ind med medarbejdere, der har lyst til en dag på cyklen med ansvar for en flok dejlige unge mennesker.
 
Hvis din virksomhed ikke har mulighed for at åbne op for virksomhedsbesøg eller stille med cykelguides, er der mulighed for at støtte arrangementet med et sponsorat.
 
Ved spørgsmål
 
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Charlotte Grøndahl, e-mail: chgr@erhvervshusnord.dk, tlf.: 24 29 43 30.
 
Vi håber, I vil være med at skabe en spændende og udbytterig dag for fremtidens arbejdskraft. Der er tre muligheder:
 
  • At være besøgsvirksomhed
  • Stille med cykelguides
  • Give et sponsorat
 
Din virksomhed kan byde ind med én eller flere muligheder. Alle bidragsydere nævnes på Maritime Network Frederikshavns hjemmeside og i pressemateriale.
 
Med venlig hilsen
Maritime Network Frederikshavn
 
 
 

Kontaktinformation til arrangør

Maritime Network Frederikshavn
Tlf: +45 24 29 43 30
chgr@erhvervshusnord.dk

Kontaktinformation til arrangør

Maritime Network Frederikshavn
Tlf: +45 24 29 43 30
chgr@erhvervshusnord.dk