Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Nord logo

Infomøde: Bliv leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse


Dato og tid

Onsdag d. 29. september 2021 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 28. september 2021 kl. 12:00

Sted

Kattegat Siloen, Silovej 8, 9900 Frederikshavn Kattegat Siloen
Silovej 8
9900 Frederikshavn

Infomøde: Bliv leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse


Arrangementsbeskrivelse

Driver du virksomhed indenfor bygge og anlæg eller teknisk vedligeholdelse og drift? Mød chef for Facility Managementsafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og hør om nye muligheder og krav for at blive leverandør. 

Erhvervshus Nord indbyder til fyraftensmøde med chef for facility managementsafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, kommandørkaptajn Jan Quist Jakobsen. Mødet finder sted onsdag 29. september kl. 15-17 i Kattegat Silo, Frederikshavn.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og ISS har forhandlet vilkårene for et kontraktophør på plads, Dermed hjemtager Forsvaret frem mod 01. juni 2022 facility management driften. Det betyder at mange ejendomsopgaver fremadrettet sendes i udbud. Mød chef for facility managementsafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og hør om muligheder og krav for at blive leverandør. Fx vil opgaver indenfor arealpleje og affaldshåndtering blive lagt i udbud indenfor kort tid.

Bliv klogere på hvilke muligheder det åbner for din virksomhed. På mødet vil kommandørkaptajn Jan Quist Jakobsen belyse, hvordan det ændrede fokus vil påvirke, hvordan I som lokale virksomheder inden for bl.a. byggeri, anlæg, service og vedligeholdelse handler med Forsvaret i forhold til:

  • Udbud
  • Rammeaftaler
  • Underleverandøraftaler



Samtidig blev Ejendomsstyrelsen fra den 1. januar 2021 reorganiseret, således at der kom fokus på:

  • Mere nærhed
  • Mindre bureaukrati
  • Større lokal indflydelse og medansvar

Mødet faciliteres af erhvervskonsulent hos Erhvervshus Nord Per Frank Hansen. Mødet er særligt målrettet bygge- og anlægsvirksomheder, og virksomheder indenfor teknisk vedligeholdelse og drift. 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >