Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Nord logo

Foredrag med Tor Nørretranders: Se frem


Dato og tid

Tirsdag d. 23. januar 2018 kl. 16:15 til 17:30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 23. januar 2018 kl. 10:00

Sted

Arena Nord, Harald Nielsens Plads 9, 9900 Frederikshavn Arena Nord
Harald Nielsens Plads 9
9900 Frederikshavn

Foredrag med Tor Nørretranders: Se frem


Arrangementsbeskrivelse

"Historisk set er det optimisterne, der sejrer", sådan lyder ordene fra Tor Nørretranders, som gæster Frederikshavn tirsdag den 23. januar 2018. Her har Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord fornøjelsen af at præsentere et inspirerende og motiverende foredrag med den kendte forfatter.

Midt i en tid hvor problemerne globalt er til at få øje på for mange virksomheder i forhold til alt fra klimakrise til økonomisk ulighed, giver Tor Nørretranders sit bud på, hvordan vi som ledere og medarbejdere holder modløshed i strakt arm, griber livet og finder modet til at tænke selvstændigt og til at passe på hinanden og samfundet.

Tor Nørretranders klare budskab "Vi skal se frem" leveres med humor, nærvær og inddragelse - og henvender sig til alle, der gerne vil høre Tor Nørretranders bud på, hvordan man i sin adfærd kan være med til at gøre en positiv forskel på det personlige og professionelle plan.

Om Tor Nørretranders
Tor Nørretranders (f. 1955) er en dansk faglitterær forfatter. Han har i sine bøger beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning, og hvad vi skal have at spise. Tor Nørretranders har blandt andet skrevet de populære bøger "Det udelelige om Niels Bohr og kvantefysik", "Mærk verden" som for alvor blev Tors gennembrud som forfatter, "Det generøse menneske" og "Menneskeføde", "Vær Nær" og senest "Se Frem".

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >