
Indlæser
Tirsdag d. 20. august 2019 kl. 15:30 til 20:00
Torsdag d. 15. august 2019 kl. 23:55
Arena Nord,
Harald Nielsens Plads 9,
9900 Frederikshavn
Arena Nord
Harald Nielsens Plads 9
9900 Frederikshavn
Erhvervsforeningerne i Skagen, Frederikshavn og Sæby inviterer til årets Erhvervs-get-together med spændende indlæg ved kongehusets ceremonimester Kim Kristensen og fremtidsforsker og ekspert i fremtidens arbejdsmarked Jesper Bo Jensen.
Tilmeld dig gratis bus fra Skagen:
https://erhvervshusnord.nemtilmeld.dk/204/
Arena Nord danner igen rammerne om det traditionsrige Erhvervs-Get-Together, hvor erhvervslivet på toppen af Danmark mødes til spændende indlæg, networking og spisning.
I år kan du møde to indlægsholdere, der med hver sin vinkel og ekspertise med sikkerhed vil give dig ny viden og stof til eftertanke. Ceremonimester Kim Kristensen blev kåret til Årets Leder i 2009 og vil i foredraget Følg mig fortælle om, hvordan du som leder skal have evnen til at gå forrest, når det gælder. Jesper Bo Jensen giver os indsigt i, hvordan fremtidens arbejdsmarked ser ud, og hvordan arbejdskraften bosætter sig.
PROGRAM
Klokken 15.30: Registrering og velkomstdrink
Klokken 16.00: Velkommen ved Karl Erik Slynge, formand Fredeirkshavn Erhvervsforening.
Klokken 16.10: Tale ved borgmester Birgit S. Hansen
Klokken 16.20: Foredrag "Følg mig" af ceremonimester Kim Kristensen.
Kim Kristensen har tidligere været adjudant for Hendes Majestæt Dronningen og ledet militære operationer i Kroatien 1995 samt i Kosovo 2005. I 2007 blev han udnævnt til oberst og chef for den danske krigsindsats i Afghanistan.
Som leder må du – især i vanskelige tider – have mod til at stille dig i forreste linje, udpege en retning og sige: Følg mig! Eksemplets magt er stærkt og tydeligt, mener Kim Kristensen. Det skaber tillid og troværdighed blandt medarbejderne, at de ved, at du nok skal være der, ikke kun når skåltalerne holdes, men også når det gør allermest ondt. Med baggrund i egne erfaringer giver Kim Kristensen en række effektive redskaber til at skabe en unik strategi med konstant fokus på retning og high
performance samt viljen til at sætte drømmeholdet.
Klokken 17.20: Foredrag af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen
Jesper Bo Jensen er forfatter til adskillige bøger og artikler og arbejder som konsulent indenfor områder som innovation, kreativitetsudvikling og fremtidsforskning. Jesper Bo er uddannet lic. Scient. Pol. (Ph.d.) og arbejdede fra 1993-2001 som forskningschef på Instituttet for Fremtidsforskning.
Jesper Bo Jensen vil tale om fremtidens arbejdsmarked og fremtidens
arbejdskraft. Hvor bosætter arbejdskraften sig og hvorfor?
Klokken 18.30: Spisning og networking
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >